Talestemmen

Har du stemmeproblemer?
Eller vil du udvikle din talestemme?

Føler du dig hæs eller slidt i stemmen, har du rømmetrang, bliver du træt i stemmen af at tale, kan folk ikke høre hvad du siger eller har du brug for at trænge bedre igennem med dine budskaber?

Med stemmeundervisning kan du opnå en bedre beherskelse af stemmen, undgå træthed og slid på stemmen og få mere gennemslagskraft.

Undervisningen udføres på baggrund af en øre-næse-halslæge-undersøgelse. Undervisningen tager udgangspunkt i din situation og målrettes personligt til dine behov.

logopædisk udredning 60 min. 
logopædisk stemmeundervisning 45 min.

Undervisningen foregår:
Frederiksholms Kanal 2, 3.sal. 1220 Kbh. K
i øre-næse-halslæge Lars Sebbesenes klinik.

Sangkurser: “SYNG MED SJÆLEN
Stemmeundervisning
Stemmekurser

ved cand. mag. i musik og logopædi Inge Brink Hansen

Stemmeforløb på CSV

Jeg fik i november 2022 tilbudt et stemmeforløb hos stemmelogopæd Inge Brink på CSV, via min halslæge.

Jeg havde ”ødelagt” min stemme (ødem på stemmebåndet) og jeg blev, både på min arbejdsplads og hjemme, kaldt for ”Cirkeline”.

I dag er det blevet April 2023 og min stemme er så god, som ny. 

Forløbet har været så meget mere end stemmetræning.  En hel ny verden har åbnet sig. Jeg er blevet bevidst om min vejrtrækning og om den ro en dyb fri vejrtrækning, kan give i hele kroppen. Og hvorledes den ro og vejrtrækning er af største betydning for stemmen. Jeg er blevet mere plejende overfor og taknemmelig for min stemme. Taknemmelig for alt det, min stemme formår og alt den afslapning den i virkeligheden har brug for. Det har nærmest været terapeutisk at besøge Inge, der hele tiden på den mest blide, tillidsskabende og kompetente måde har guidet mig igennem forskellige øvelser, øvelser der nu har resulteret i en frisk og rask måde at tale på. Jeg puster indimellem stadig bobler i en flaske for at pleje min stemme😉
Det kom bag på mig, hvor grænseoverskridende og uvant det er, at arbejde med noget så personligt som stemmen.  Derfor er det af yderste vigtighed at underviseren er kompetent og tillidsvækkende som Inge. Alle i ”kommunikationsfagene” burde tilbydes et ”stemmeforløb” på CSV.
Jeg kan nu se mig selv holde mange år i mit stemmekrævede job, som lærer. TAK for hjælpen.

Navn går her